| 總結: | Denne artikel undersøger facilitering som dramaturgisk kommunikation med fokus på de affektive og kropslige dele af kommunikationen.
Facilitering åbner som begreb for en spændvidde af teknikker og tilgange til processer indenfor organisationsledelse, pædagogik og kunstprocesser. I artiklen er begrebet specifikt rettet mod teaterpædagogik men har også generel didaktisk relevans. Gennem analyse af et konkret eksempel på en facilitators ledelse af en kropslig samarbejdsøvelse med en gruppe unge, spørger jeg, hvordan affektteori kan bidrage til at observere og analysere de fintfølende dele af faciliteringen, der ellers falder udenfor den sproglige registrering. Der introduceres to teoretiske perspektiver – vitalistisk affektteori samt kognitions- og spejlteori – gennem hvilke de affektive aspekter belyses som kollektive intensiteter og kropslige spejlinger. I forlængelse heraf udskilles tre greb til faciliteringens dramaturgi – det side-coachende, det spejlende og det kinæstetisk-empatiske – der fremhæver konkrete former for kommunikation med fokus på det affektive i det undersøgte felt for teaterpædagogisk facilitering.
|
|---|
