Vejledernes reaktion på retningslinjer for vejledning
Den undersøgelse vi her i artiklen rapporterer fra, viser at der blandt specialevejledere og specialestuderende er stor forskel på kendskabet til og interessen for de opstillede rammer og<br />regler for specialevejledningen. Vi konstaterer at vejlederen ikke primært opfatter sig selv som en m...
Main Authors: | , |
---|---|
Format: | Article |
Language: | Danish |
Published: |
Dansk Universitetspædagogisk Netværk
2007-04-01
|
Series: | Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift |
Online Access: | http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/dut/article/view/5637 |
id |
doaj-0427033a61024c5391f21b3c3cfe66df |
---|---|
record_format |
Article |
spelling |
doaj-0427033a61024c5391f21b3c3cfe66df2020-11-25T01:18:07ZdanDansk Universitetspædagogisk NetværkDansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift2245-13742007-04-012320295040Vejledernes reaktion på retningslinjer for vejledningHanne Leth Andersen0Tine Wirenfeldt Jensen1Center for Undervisningsudvikling ved Humaniora og Teologi, Aarhus UniversitetCenter for Undervisningsudvikling ved Humaniora og Teologi, Aarhus UniversitetDen undersøgelse vi her i artiklen rapporterer fra, viser at der blandt specialevejledere og specialestuderende er stor forskel på kendskabet til og interessen for de opstillede rammer og<br />regler for specialevejledningen. Vi konstaterer at vejlederen ikke primært opfatter sig selv som en medarbejder i en organisation hvor ledelsens eventuelle retningslinjer og rammer er relevante<br />og bindende, men snarere som en privatpraktiserende vejleder der udvikler sit eget tilbud til de studerende. Vejlederne har skullet udvikle deres egen praksis, men det er alligevel påfaldende<br />at så få problematiserer deres manglende viden om institutionens retningslinjer. Nogle af vejledernes begrundelser for ikke at interessere sig mere for fagets retningslinjer afspejler en opfattelse af de gældende retningslinjer for deres praksis som irrelevante for dem. Baggrunden er at reglerne primært er kvantitative og rammesættende og slet ikke kommer i dialog med vejledernes individuelle praksis. Hvis man vil udvikle vejledningspraksis, skal der altså andre mere kvalitative og pædagogisk velfunderede midler til.http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/dut/article/view/5637 |
collection |
DOAJ |
language |
Danish |
format |
Article |
sources |
DOAJ |
author |
Hanne Leth Andersen Tine Wirenfeldt Jensen |
spellingShingle |
Hanne Leth Andersen Tine Wirenfeldt Jensen Vejledernes reaktion på retningslinjer for vejledning Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift |
author_facet |
Hanne Leth Andersen Tine Wirenfeldt Jensen |
author_sort |
Hanne Leth Andersen |
title |
Vejledernes reaktion på retningslinjer for vejledning |
title_short |
Vejledernes reaktion på retningslinjer for vejledning |
title_full |
Vejledernes reaktion på retningslinjer for vejledning |
title_fullStr |
Vejledernes reaktion på retningslinjer for vejledning |
title_full_unstemmed |
Vejledernes reaktion på retningslinjer for vejledning |
title_sort |
vejledernes reaktion på retningslinjer for vejledning |
publisher |
Dansk Universitetspædagogisk Netværk |
series |
Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift |
issn |
2245-1374 |
publishDate |
2007-04-01 |
description |
Den undersøgelse vi her i artiklen rapporterer fra, viser at der blandt specialevejledere og specialestuderende er stor forskel på kendskabet til og interessen for de opstillede rammer og<br />regler for specialevejledningen. Vi konstaterer at vejlederen ikke primært opfatter sig selv som en medarbejder i en organisation hvor ledelsens eventuelle retningslinjer og rammer er relevante<br />og bindende, men snarere som en privatpraktiserende vejleder der udvikler sit eget tilbud til de studerende. Vejlederne har skullet udvikle deres egen praksis, men det er alligevel påfaldende<br />at så få problematiserer deres manglende viden om institutionens retningslinjer. Nogle af vejledernes begrundelser for ikke at interessere sig mere for fagets retningslinjer afspejler en opfattelse af de gældende retningslinjer for deres praksis som irrelevante for dem. Baggrunden er at reglerne primært er kvantitative og rammesættende og slet ikke kommer i dialog med vejledernes individuelle praksis. Hvis man vil udvikle vejledningspraksis, skal der altså andre mere kvalitative og pædagogisk velfunderede midler til. |
url |
http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/dut/article/view/5637 |
work_keys_str_mv |
AT hannelethandersen vejledernesreaktionparetningslinjerforvejledning AT tinewirenfeldtjensen vejledernesreaktionparetningslinjerforvejledning |
_version_ |
1725143621587435520 |